Personalet på Plejecenter Trekroner
Personalet er tværfagligt repræsenteret af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og aktivitetsmedarbejdere. Hver afdeling har sin egen personalestab, men alle kender huset, og vi hjælper hinanden på tværs.
Plejecenter Trekroner fungerer også som en stor uddannelsesinstitution, og vi uddanner derfor SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter samt sygeplejersker på plejecentret.
Vi arbejder personcentreret, hvilket betyder, at det er beboerens ønsker, behov og livshistorie, der er i fokus i vores pleje og omsorg.